Resume af tekst 1

Emma Gad - "Takt og tone"

 

 

Emma Gad skriver om udviklingen af den travle hverdag, at vi tilbringer kun meget lidt tid i vores eget hjem og vores omgangstone med hinanden, hvad hun er lidt bekymret over. Teksten handler om hvordan omgangsformer i forhold til telfonering burde være - hvad betyder høflighed og anstand i denne sammenhæng og hvordan tiden har ændret sig? Det sjøv  i det er at emma Gad allerede har skrevet teksten i starten af 1900- tallet...

 

Mine fokusområder er:

 

Citat 1: "Sammen med en opfindselse, der breder sig hurtigt i befolkningen, opstår der former for den brug, som først lidt efter lidt vender indpas og derfor trænger stadig at indskærpes."

 

Citat 2:"Lad dem ikke helt beherske af deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid og under vigtig samtale..."

 

Hun snakker om en almindelig, gammel telefon men alligevel kunne hun beskrive vores nutid.
Vi har nok alle oplevet den ene eller anden situation hvor vores modpartner fik et opkald imens vi var i samtale e.l.. Hvor børnene ikke ligger telefonen til side når man egentlig vil spise osv.

Hvorfor er noget aktuelt som ligger 100 år tilbage? Hvad mener i?

Hilsen,

Randy

 

 

 

 

 

 

 

 





Traditioner i forandring Aktivitet 1

Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefoner? Iagttagelse af hvordan mobiltelefonen indgår i hverdagen for din målgruppe (Børn, unge, brugere – men også dig selv og dine omgivelser)

Jeg har iagttaget folk i forskellige situationer sammen med deres mobiltelefoner i vores hverdag fx i byen, når vi handler, i bussen, i et møde, hjemme osv. og selvom jeg har lagt mærke til det før, var jeg lidt overrasket over resultatet. Mobil/smartfones er blevet til en fast del i vores liv, den bliver ikke kun brugt til kommunikation, men også meget til vores underholdelse og information.
Der er i hvert fald en forskel mellem ældre og yngre grupper, men i begge grupper kan det selvføgelig også være omvendt.
Når folk fx tager telefonen siger de fleste af den ældre generation deres navn:" Hej, det er...", hvorimod mange børn og unge svarer kort med "Hej?!" eller "Ja?!". Men det er ligesom sagt også flere ældre som gør og omvendt.
Når børn / unge taler i telefonen unskylder de sig mange gange ikke over for modparten, de svarer bare når den ringer eller sms ´er - her kunne jeg se en tydeligt forskel til ældre medborger. Den unge generation er vokset op med dette, de kender det ikke anderledes - men burde disse former ikke videregives? Telefonen er blevet til en hverdagsgenstand, mange gange tænker man slet ikke over handlingen og brugen, alle har deres smartfone i hånden uden at realiser hvad der forgår rundt om en... Hvad har vi gjørt før i tiden fx imens vi ventede på bussen?
Mange hilsner,
Randy