1.2. Lyt til konteksten

1.2.

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge - i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.

Det er overvældende spændende, hvis man ligger "bevidst" mærk til menneskers kommunikation. Afhængige af, om det er mere private eller arbejdsmæssige forhold er kommunikation meget forskellig.  Communicare" (lat.), at dele med nogen, at gøre fælles - det er det, hvad vi kan iagttage.

Alt er kommunikation, vi kommuniker hele tiden med os selv - i vores "indre" og med vores omverden, alle dem, som vi møder.

Om det er faglige diskussioner med kollegaer, hyggesnak med venner eller konflikter i familien, alle prøver at gøre deres "indre udtryk" til "ydre udtryk" og dele det med nogen. I situationer, hvor mange mennesker er på lidt plads(f. x. i bussen), kan man tydeligt se, at der bliver ofte brugt det "non - verbale" sprog, som mimik og gestik, så det bliver ikke så nemt for "uvedkommende" medhører, til at afkode budskabet. Det samme gælder i en mindre form på cafeer o.l., der, hvor mennesker ikke ville have, at andre lytter med, bliver der brugt non verbale midler.

Et andet fænomen, som jeg lagde mærke til, er en kommunikationsform med de såkaldte "nye medier". Næsten i alle ventesituationer, ved busstopskiltet, i cafeen eller i toget bliver der kommunikeret over mobiltelefonen, "smartfone” gøre det nemt at lige opdater sin status på en social platform og lige "snakke" lidt med vennerne - dele det med nogen...

Når man kender konteksten, er det meget nemmere, at efterføle og forstår sammenhænge og reagere efterfølgende. Især i det pædagogiske område er det vigtig, fordi "konteksten udgør dybdeniveau, fordi den tilbyder mening" (Susanne Idun Mørch(2008), Kommunikationskultur, s.10,l.20)

Risikoen for misforståelser bliver mindre og en bedre forståelse for den andens livsverden, kan hjælpe til at tolke forskellige personer og adfærd og tager hensyn på dette. Det er altså udgørende, at man som pædagog er bevidst over kontekstens mening - fordi den har "stor betydning for, hvordan man udtrykker sig, og for, hvordan det, man udtrykker, opfattes af en anden" (Susanne Idun Mørch(2008), Kommunikationskultur, s.11,l.11/12).

Jeg kan altså meget bedre indgår i/på personens/brugerens behov og forestillinger, hvis jeg kender til konteksten og tager hensyn på dette.

Bedste hilsner, Randy

Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

1-1 :
Et eksempel  for postiv kommunikation er følgende: En pige, 9 år, havde det svært i klassen, hun blev ikke drillet, men var ikke rigtig "med".. Hun er meget impulsiv og når hun glæder sig kan hun ikke sprogliggøre det. Vi aftalte sammen med pigen, at vi forklarer det til de andre. Efter vi havdet snakket sammen i gruppen, blev der mere lyttet til hendes indirekte - direkte budskaber og til hendes  non- verbale sprog - hun følte sig forstået. Efterfølgende gik det meget stærkt, at hun blev en del af gruppen og at hun blev opbakket og støttet af de andre.

I dette tildfæld blev "støjet" fjernet, idet børnene fik en bedre forståelse af situationen.Det muliggjorte, at børnene kunne indgå i relationer og en bedre afkodning. Afsenderen og modtageren kunne udveksle deres budskab igen med hinanden og forme deres indtryk til udtryk.

Et eksempel til negativ kommunikation er følgende:
En dreng, 5 år, gå en tur sammen med mormor, bror og farbror... Ham kommer glad løbende over til sin mormor og siger:"Se, se, mormor...Jeg har plukket nogle blomster til dig! -Mormor, seeee..." Men mormoren tager ikke imod blomsterne, fordi hun er lige optaget af en samtale..."Vi kan plukke blomster senere", siger hun...Drengen ser skuffet ad hende og smider blomsterne på jorden....

Hun er optaget, der er støj på linjen og drengens indtryk kan ikke blive til udtryk. Hun modtager ikke den budskab ham prøver at sende til hende og hvor vigtig det er for ham....

Jeg har iaggtaget mange eksempler for kommunikation, hvor der opstår misforstelser og hvor buskabet bliver forstyrret... Mange mennesker har glemt, hvordan det er at lytte til hinanden, fordi der er så mange  ting omkring os, hvor vi skal ligge fokus på. Mennesker er tit ikke bevidste over deres medmennesker og kan ikke afkode det non- verbale sprog. Vi skal være mere opmærksom på vores egen og andres følelser...

Børns mundlige legekultur



Flere Vittigheder...

Jeg har snakket med en dreng på 13 år, til at få lidt forskel i aldersklassen... Ham og sine venner/ klassekammerater, fortæller hinanden engang imellem vittigheder, men ikke alt for tit mere. De går mere op i mange "stand - up - comedians", som f. x. Mick Øgendal og Rune Klan - dem kan ham næsten hele programmet i hovedet og få mange inspirationer fra, sagde ham ;-)

Hvis de bruger vittigheder, så er det mest blondinevits ( dem havde ham en masse på lager, hihi) og "alle børnene - vitser" - dem har de lavet en til hver i klassen.


Her nu nogle eksempler af ham:

- Der var to køer på en mark.

  Den ene sagde "muh" - så svarede den anden:

  "Det samme ville jeg lige har sagt..."

Alle kom sikkert over vejen -

 undtagen Peter, ham manglede en meter....

En dansker og en englander sejler en tur.

Danskeren falder i vandet og råber "HJÆLP"!

Englanderen: "WHAT?"

-"Ja, gu fanden er det vådt..."



Tekst 2 –

”At skabe antropologisk viden om børn”

Teksten behandler forskellige metoder i børneforskningen og henviser på deres eventuelle ”farer” i fortolkningen af observationen, når man er i ”feltarbejde”, som er en grundsten i antropologisk forskning og den senere ”analyse”.

At forstår forbindelsen mellem barnet og dets kontekst, at beskrive på, hvordan mennesker skaber indsigt under bestemte sociale betingelser og at få blik for aktive samspil omkring af etablering af positioner, er en væsentlig bidrag af antropologien til børneforskningen.

Centralt er forholdet mellem individers opfattelser, handlinger, muligheder og mere udbredte forestillinger, kategorier og praktikker(Citat, S.12, nederst).

Vi skal bestræbe os til at forstå ”kompleksiteten bag menneskes handlinger”, undre sig over de forhold man konfronteres med – få andre metodiske indfaldsvinkler. Det er vigtig at holde balancen mellem nærhed/deltagelse og distance(deltagerobversation, feltarbejde- etnografiske metode) og at man ”forstår før man vurderer”.

Vi skal være klar over, at ens egne menneskelige forudsætninger og værdier bliver udfordret – vi skal være bevidst over vores handlinger osv., før vi konstruerer vores iiagtalelser og data.

Bevidsthed er alt i livet…

Vi skal se og forstår konteksten og dets betydninger og bevare en stadig åbenhed over for forskellige fortolkningsmuligheder. Vi kan se feltarbejde som ”refleksiv tilstand” og skal være opmærksom på, at indfaldsvinklen har betydning for bedømmelsen af relevans og dermed for de sammenhænge.

”Det er vigtig at gennemtænke, selvom det ikke altid er lige nemt bagefter, at afgøre, hvilke forskelle der har gjort en forskel”(Citat, Side7)

”Den antropologiske forskning retter sig således mod børns viden og handlinger, ikke mod repræsentation af deres perspektiver, for vi kommer aldrig så tæt på, at vi kan sige, vi deler deres erfaringer, eller ved, hvordan de tænker.”(Citat, Side 10)

Randy :-)

　

  Gakkende Gangarter fra Beth Juncker

Teksten forsøger at fortolke begrebet ”børnekultur” og hvordan det over hoved kan forenes med læreplanerne. De såkaldte 3 k´er – kultur for, med og af børn – de første to kategorier hænger sammen, bygger på det gamle børnekulturbegreb, som ser relationerne mellem børn og kultur som en indlærings – og socialiseringsprocess. Den sidste forudsætter, at børn er i kultur, selv er kulturskabende.

Efter Juncker dækker børns kultur et bredt register af udtryksformer, som bliver brugt til at skabe mening her og nu (f. x. at hoppe, balancere osv.) Hun beskriver den historiske udvikling og fortolker begrebet æstetik og i denne sammenhæng den store betydning af ”æstetiske mønstre”(æst. Udtryksformer i lyd, mimik, gestik), som at muliggøre det sociale sammenvær. Til at være med, at gøre en forskel er på en gang meningen og værdien.

Det er vigtigt, at vi kan give vores æst. kulturarv videre, fordi kulturelle udtryksformer er forudsætninger for et mere sensitiv og rationelt kompetencesæt. Mindre børn (0-6 år) erkender ikke i begreber, men i handlinger, de oplever som meningsfulde.

At nedlægge afgrænsning og udgrænsning af det æstetiske i forhold til børn skaffer børnekulturbegrebet ny og giver dermed mening til de 3 K´er og kan forenes med de nye læreplaner.

Fokusområde:

1. Citat: ” Uden kulturarv, et bredt og ubevidst register af kulturelle udtryksformer, der slår til, når situationen byder, bliver du aldrig den onkel, der altid huskes eller den tante, der gjorde en forskel. vi bærer på en kulturel arv af kropslige, rytmiske, metriske, lydlige, billedlige, bevægelsesmæssige – altså æstetiske – udtryksformer” Side 10
2. ”… vandre fra generation til generation. Det kræver flokke af aldersforskellige børn, hvor de ældste lærer videre til de yngre, og det kræver områder, der ikke konstant er under voksenovervågning og indgriben. De muligheder har vi fjernet og erstattet med institutioner, der er pædagogisk overvåget, og med grupper af børn i samme aldre. Det lærer man ikke nye kulturelle udtryksformer af!” Side 10

Jeg synes, det er to meget vigtige spørgsmål vi må stille os, hver eneste for sig selv...
Bruger vi selv nok tid til det ætiske(- udtryksformer), også til at "finde" vores indre barn? Kan vi sige om os selv, at vi investerer den tid, det kræver, til at videregive f. x. det "kulturelle arv" - også på en "barnligt - pjattet måde" , eller tvinger vi osselv og vores medmennesker alt for meget i vores travle verden, med alle de sucesskriterier? ...
HVAD mener i? Kender i situationer," hvor i ikke har tid til dette pjat nu.." ? Hvornår har i selv har haft det "rigtig - mega - sjovt" ?... :-)

Glæder mig til at høre fra jer..

Hilsen, Randy
　

Exempler VITS

Her kommer nogle eksempler (taget fra Anders And bladet), som jeg også har hørt i min praktikperiode - og som er lignende til dem, som vi fortællt os som børn... :-)

Lille Per:
- Bedstemor, hvor gammel er du?
- Uh, det har jeg glemt!                                                
- Hiv dine underbikser ned, så vi kan se!                    
- Nej, sådan må du ikke tale, Lille Per.                        
- Jamen, i mine underbukser står der fire til seks år....

Læreren: 
- Ole, hvorfor kommer du for sent?
Ole:
- Jeg så et skilt, hvor der stod:

SÆNK FARTEN!

To nordmand var på andejagt med deres jadthunde,
men havde ikke heldet med sig.
- Jeg tror, vi laver en fejl, sagde den ene.
- Hvad mener du? spurgte den anden.
- Vi kaster ikke hundene højt nok op!

- Tjener! Jeg bestilte rejesalat, men der er ikke en eneste reje i! 

- Tjeneren: Næh, men der jo heller ikke
hunde i hundekiks....

Stine: Hvad betyder "I don´t know", lærer?
Lærer Olesen: - Jeg ved det ikke!
Stine: - Og du skal forestille at være vores engelsklærer?

Disse exempler af vits er meget typiske og blev fortællt fra generation til generation, jeg genkender også nogen, i hvert fald er de lignende... :-)

Flere skal følge de kommende dage!!!

Bedste hilsener, Randy

Børns legekultur - vitser

Jeg selv kan huske en række af de vittigheder, som vi fortællte hinanden som børn... Vi havde det rimeligt sjovt  og hyggeligt i skolen og alle prøvede, at fortælle den mest sjoveste vits.
Min far var også en store vitsfortæller :-) Jeg har haft en bog med vitser i som barn og indtil i dag griner jeg gerne over en god `joke`...

Jeg har mange børn i familien og de har store glæde i, at fortælle de nyeste vitser - det samme har jeg oplevet under praktikperioden ( SFO, 2.klasse) - hvem er bedst til at fortælle og hvem kender flest? :-)


At sidde sammen og fortælle sjove vittigheder og historier -og at grine sammen, skaber en hyggeligt og trykt stemmning - som er hjælpende til at skabe relationer i enhver form, efter min mening.

Snart følger der exempler... :-)

Hilsen, Randy

Hej allesammen!

Nu er det så vidt...Min første "blog"... :-)

God fornøjelse, smil :-)

Randy