mandag den 10. juni 2013

Film livshistorie


Modul livshistorie


Modul – Livshistorie

Aktivtitet 2 & 3

Planlægning/ forberedelse af forløb



Jeg har valgt anbragte børn mellem 10 – 18 som målgruppe, fordi jeg tror det er især i dette område en god hjælpemiddel til at finde sin identitet, finde ud af hvem jeg er og hvor jeg tilhører til. At arbejde med livshistorie kunne være en god måde, til at afklare nogle svære situationer barnet var/er påvirket af og dermed give muligheden til at bearbejde – og forarbejde det oplevede. Også den konkrete situation barnet befinder sig i kan spejles igennem den arbejdsform og dermed skabes en følelse af tryghed og tilhørighed, som ofte ellers mangler.

I forberedelse skal jeg/ pædagogen være bevidst over evt. traumer barnet kan have, der er sikkert sket en masse, før den kom i institutionen. Der skal indhentes informationer, så pædagogen kan reagere og opfange barnet i belastede situationer og hjælpe med at få en bedre forståelse af det eget liv. Selvfølgelig skal der psykologhjælp til, hvis der er for dybe problemer og en tæt sammenarbejde mellem de enkelte fagfolk er ønskeværdigt.

Jeg tor det er en god mulighed hvis pædagogen bruger sig af metoden narrativ interview – altid huske, at barnet/ fortælleren styrer sammentalen og historien - den er deres fortælling.
Og der er det heller ikke slemt, hvis tingene ikke hænger helt sammen og der er måske nogle ting som ikke passer. Måske er det i barnets erindring sådan – så skal vi ikke korrigere det med det samme – det har jo betydning for barne/brugeren.
For at kunne forstår og huske enkelte sammenhænge synes jeg er det altid en god ide til at besøge nogle vigtige steder sammen med barnet – lige efter alderen og ”psykisk tilstand” – tror jeg kan det være en stor hjælp til at sætte enkelte sammenhænge sammen.
Lige efter, hvad der skal fortælles i historien, synes jeg er det altid godt, hvis man kan benytte sig af billeder – og tilsætter dem sammen med lyde, musik eller stemmeoptagelser.
I denne her forløb tager vi billeder af de steder vi besøger sammen, reflekterer over dem(eller barnet / unge gør). Måske er der en bestemt sang eller melodi som har betydning for dem, så kan man brug denne. Der kan være nogle tegninger som man kan scanne ind – der findes ingen begrænsninger.

Det vigtigste er dog, at pædagogen er bevidst over sit ansvar og over den mulighed som ligger i denne form af pædagogisk arbejde.
Hvis jeg skulle arbejde med emnet i hensyn til dkk prøven, kunne PF være lignende:

" Hvad kan pædagogen gør for at hjælpe anbragte børn i deres identitesfindelse med hjælp af livshistorie som pæd. redskab?"


Adresser/links:





Her er nogle sider, som beskæftiger sig med emnet. Det sidste link synes jeg er meget interessant, fordi det er en side, hvor mennesker kan skrive e.l. deres livshistorie.

fredag den 7. juni 2013

Prins og prinsesse billedfortælling - animation


Billedfortælling

Mediepædagogik opgave


”PrinsesseTusindfryd”

I en fjern verden, hvor alt er meget småt lever prinsesse ”Tusindfryd” sammen med prins ”Artemi” og hendes ven, den magiske hest ”Narli”. Alle er glade i denne verden, men en dag vil Narli forlade ”solskinslandet” for at besøge en god veninde, som lever i vores verden – på jorden.
Prinsessen var bekymret, fordi hun havde hørt, at det var farlig og alt er stort i menneskernes verden. Så hun besluttede sig for at følge efter Narli.






 
 
 Hvor skulle han søge? Prins Artemi begyndte at følge efter prinsessens spor...



 
... og slår sig igennem den tætte jungle.
 
 
Efter mange eventyr finder prinsen alle og de synger og danser sammen hele dagen.
 

 
Det var min lille billedfortælling, håber, den er okay, jeg ved godt, at historien kan udformes, hehe :)
Jeg synes, at det er en dejlig arbejdsproces, men man må ikke glemme, at det er enormt tidskrævende, det var i hvert fald min oplevelse.
Efter min mening er det en god ide til en pædagogisk forløb - børn/ bruger kan udfolde deres mediekompetencer, styrke sociale og personlige kompetencer og meget mere.
 
Randy :)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

torsdag den 6. juni 2013

Modul Mediepædagogik

Paintøvelser


Her er nogle forskellige eksempler på mine forsøg med programmet "paint". Det tog mig lidt tid til at fimse mig ind i programmet, men det gik hurtig og er meget sjovt. Jeg har valgt at bruge mine selvtagede fotografier, så har jeg ingen common rights - problemer - tanker :)

Sååå, here we go...

Effekt - mælkeglas

Andy-Warhol - Popart -stil


Impressioner - sammenklippet

Popart 2

Summertime


Effekt - blyantegning




onsdag den 22. maj 2013

Modul 4 livshistorie



 
Resume om:

”Livshistorie som genre – i pædagogisk arbejde” (af Mogens Sørensen)

Teksten handler om at belyse muligheden til at arbejde med livshistorie i den pædagogiske praksis, hvilke faktorer er afgørende og ikke til sidst beskriver Sørensen hvad begrebet ”livshistorie” betyder.
Livshistorier er fortællinger af fortællerens eget liv, om sammenhængende handlingsforløb med en start, midte og en slutning og ”hvordan noget gik til”, altså en handlingsforløb i tid.(Mogensen,2007,s.270 -272)

Efter Marianne Horsdal findes der tre aspekter som tilsammen skaber livsfortællingen:
1. Udvælgelse af fortællingens handlinger(Selektion)
2.Tilskrivning af værdi eller betydning(hierarkisering)
3. Begivenhedernes rækkefølge
Det vil mene at det er fortælleren selv, som bestemmer hvad der skal med i historien og hvad ikke, og hvilken betydning og værdi de enkelte hændelser har – og dermed afgør hvad der årsag til hvad. Med disse sammenhænge bliver der konstrueret en rød tråd og dermed skabt muligheden til at søge mening og identitet i fortællerens livshistorie og dermed støtte barnets/brugerens personlige dannelsesproces og mulighed til selvreflektion.(s.276-278)
Fokuspoint :
Pædagogens opgave er at tage udgangspunkt i det, der opleves som meningsfuldt og til at støtte barnets/brugerens bestræbelser på at skabe det gode liv ud fra deres præmisser.”(s.280)

I livshistorien er udgangspunktet det faktisk levede liv, med indhold og form som i fiktive fortællinger og dermed blev det til et ny ord som kalder sig faktion.

I arbejdet med livshistorie skal pædagogen altid være bevidst om at der er en tæt sammenhæng mellem det pædagogiske og terapeutiske felt og derfor er det vigtigt at ”pædagogen fastholder perspektivet som søgen efter sammenhæng og mening frem for diagnose og behandling.”(s.281)
Og i denne sammenhæng er ”det pædagogiske mål en form for fremtidsvision,(...) hvor fortælleren undervejs bliver mere og mere bevidst over sine egne værdier og ønske(...)
Og dermed søger at synliggøre og fastholde det, der giver mening for fortælleren.”(s. 282-283)





 

tirsdag den 30. april 2013

Retorik/mundtlig formidling



                                                       Hej allesammen!

Her er min video, som jeg har optaget flere gange ;-) Håber i kan følge mig... 

Mange hilsner, 
Randy



tirsdag den 5. marts 2013

Tekst 2

Unge og online sociale netværk : En neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser
 
At praktisere venskab er en naturaliseret del af danske unges brug af sociale netværkssider, og i første analysetema analyseres de centrale medierede handlinger, som brugerne – ofte helt per automatik – udfører for at danne eller vedligeholde sociale relationer. Her diskuteres det bl.a., hvad der karakteriserer et venskab på nettet, og hvordan de unges brug af SNS’er er med til at ændre den klassiske forståelse af venskabsbegrebet. I andet analysetema undersøges en helt særlige kommunikationsform, som har vist sig at eksistere imellem bedste venner eller veninder på sociale netværkssider. Her er de unges sprog præget af en decideret kærlighedsdiskurs, og sætningen ”Jeg elsker dig” optræder jævnligt i deres kommunikation. Det diskuteres, hvilke forskellige funktioner denne ’følelseskommunikation’ har, og hvad det betyder, at den ofte er offentlig tilgængelig eller strategisk synligt placeret på de unges profiler. I forlængelse heraf argumenteres der bl.a. for, at de unge brugere i kraft af deres følelseskommunikative handlinger bliver medkonstruktører af hinandens identitet, som i afhandlingen karakteriseres som en ’open source’ netværksidentitet. I sidste analysetema undersøges det, hvorledes unge håndterer de ubehagelige oplevelser, som de indimellem har, når de anvender sociale netværkssider og internettet generelt. Her tages der udgangspunkt i, hvordan de unge selv oplever og omtaler de risici, der kan være forbundet med deres SNS-brug, og hvilke strategier de benytter for at navigere imellem de
Resume:
 
I denne afhandling af Malene - Charlotte - Larsen udforskes brugen af sociale netværkssider af danske børn og unge i alderen 12-18 år. Hovedformålet er at opnå en forståelse af hvilke betydninger disse sider har for det unges sociale og individuelle liv.
At praktisere venskab er et stor emne - at danne og vedligeholde sociale relationer sker ofte automatisk. I et andet analysetema undersøges der en særlig kommunikationsform imellem bedste venner på sociale netværkssider, som "jeg elsker dig" - her bliver den kaldt "følelseskommunikation".
Der diskuteres at de unge bliver medkonstruktører af hinandens identitet - en ´open source`netværksidentitet. Og som sidste point undersøges der hvordan der bliver oplevet de risici der kan være forbundet med brugen af sociale netværkssider.
 
Mine fokusområder:
 
Citat 1: "Her diskuteres det bl.a., hvad der karakteriserer et venskab på nettet, og hvordan de unges brug af SNS’er er med til at ændre den klassiske forståelse af venskabsbegrebet."
 
Hvad mener I til dette? Har venskabsbegrebet vikelig forændret sig eller har det bare flyttet/ udvidet  sig på forskellige nivauer?
 
Citat 2: "Analysen viser, hvordan unge befinder sig i et spændingsfelt imellem deres egne konkrete og lokale oplevelser og de offentlige diskurser, som omgiver deres brug af nye medier. I forlængelse af dette argumenteres der for, at unge har et behov for, at deres lokale (og oftest positive) oplevelser bliver forstået og taget seriøst"
 
Jeg synes at sætningen og dermed analysen står for sig selv... Hvad mener I?
 
 
 

torsdag den 14. februar 2013

Resume af tekst 1

Emma Gad - "Takt og tone"

 
 
Emma Gad skriver om udviklingen af den travle hverdag, at vi tilbringer kun meget lidt tid i vores eget hjem og vores omgangstone med hinanden, hvad hun er lidt bekymret over. Teksten handler om hvordan omgangsformer i forhold til telfonering burde være - hvad betyder høflighed og anstand i denne sammenhæng og hvordan tiden har ændret sig? Det sjøv  i det er at emma Gad allerede har skrevet teksten i starten af 1900- tallet...
 
Mine fokusområder er:
 
Citat 1: "Sammen med en opfindselse, der breder sig hurtigt i befolkningen, opstår der former for den brug, som først lidt efter lidt vender indpas og derfor trænger stadig at indskærpes."
 
Citat 2:"Lad dem ikke helt beherske af deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid og under vigtig samtale..."
 
Hun snakker om en almindelig, gammel telefon men alligevel kunne hun beskrive vores nutid.
Vi har nok alle oplevet den ene eller anden situation hvor vores modpartner fik et opkald imens vi var i samtale e.l.. Hvor børnene ikke ligger telefonen til side når man egentlig vil spise osv.
Hvorfor er noget aktuelt som ligger 100 år tilbage? Hvad mener i?
Hilsen,
Randy
 
 
 
 
 
 
 
 



Traditioner i forandring Aktivitet 1


Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefoner? Iagttagelse af hvordan mobiltelefonen indgår i hverdagen for din målgruppe (Børn, unge, brugere – men også dig selv og dine omgivelser)

Jeg har iagttaget folk i forskellige situationer sammen med deres mobiltelefoner i vores hverdag fx i byen, når vi handler, i bussen, i et møde, hjemme osv. og selvom jeg har lagt mærke til det før, var jeg lidt overrasket over resultatet. Mobil/smartfones er blevet til en fast del i vores liv, den bliver ikke kun brugt til kommunikation, men også meget til vores underholdelse og information.
Der er i hvert fald en forskel mellem ældre og yngre grupper, men i begge grupper kan det selvføgelig også være omvendt.
Når folk fx tager telefonen siger de fleste af den ældre generation deres navn:" Hej, det er...", hvorimod mange børn og unge svarer kort med "Hej?!" eller "Ja?!". Men det er ligesom sagt også flere ældre som gør og omvendt.
Når børn / unge taler i telefonen unskylder de sig mange gange ikke over for modparten, de svarer bare når den ringer eller sms ´er - her kunne jeg se en tydeligt forskel til ældre medborger. Den unge generation er vokset op med dette, de kender det ikke anderledes - men burde disse former ikke videregives? Telefonen er blevet til en hverdagsgenstand, mange gange tænker man slet ikke over handlingen og brugen, alle har deres smartfone i hånden uden at realiser hvad der forgår rundt om en... Hvad har vi gjørt før i tiden fx imens vi ventede på bussen?
Mange hilsner,
Randy