mandag den 20. februar 2012



Børns mundlige legekultur



Flere Vittigheder...

Jeg har snakket med en dreng på 13 år, til at få lidt forskel i aldersklassen... Ham og sine venner/ klassekammerater, fortæller hinanden engang imellem vittigheder, men ikke alt for tit mere. De går mere op i mange "stand - up - comedians", som f. x. Mick Øgendal og Rune Klan - dem kan ham næsten hele programmet i hovedet og få mange inspirationer fra, sagde ham ;-)

Hvis de bruger vittigheder, så er det mest blondinevits ( dem havde ham en masse på lager, hihi) og "alle børnene - vitser" - dem har de lavet en til hver i klassen.


Her nu nogle eksempler af ham:



- Der var to køer på en mark.
  Den ene sagde "muh" - så svarede den anden:
  "Det samme ville jeg lige har sagt..."




Alle kom sikkert over vejen -

 undtagen Peter, ham manglede en meter....




En dansker og en englander sejler en tur.
Danskeren falder i vandet og råber "HJÆLP"!
Englanderen: "WHAT?"
-"Ja, gu fanden er det vådt..."


fredag den 17. februar 2012


Tekst 2 –

”At skabe antropologisk viden om børn”

Teksten behandler forskellige metoder i børneforskningen og henviser på deres eventuelle ”farer” i fortolkningen af observationen, når man er i ”feltarbejde”, som er en grundsten i antropologisk forskning og den senere ”analyse”.

At forstår forbindelsen mellem barnet og dets kontekst, at beskrive på, hvordan mennesker skaber indsigt under bestemte sociale betingelser og at få blik for aktive samspil omkring af etablering af positioner, er en væsentlig bidrag af antropologien til børneforskningen.

Centralt er forholdet mellem individers opfattelser, handlinger, muligheder og mere udbredte forestillinger, kategorier og praktikker(Citat, S.12, nederst).

Vi skal bestræbe os til at forstå ”kompleksiteten bag menneskes handlinger”, undre sig over de forhold man konfronteres med – få andre metodiske indfaldsvinkler. Det er vigtig at holde balancen mellem nærhed/deltagelse og distance(deltagerobversation, feltarbejde- etnografiske metode) og at man ”forstår før man vurderer”.

Vi skal være klar over, at ens egne menneskelige forudsætninger og værdier bliver udfordret – vi skal være bevidst over vores handlinger osv., før vi konstruerer vores iiagtalelser og data.

Bevidsthed er alt i livet…

Vi skal se og forstår konteksten og dets betydninger og bevare en stadig åbenhed over for forskellige fortolkningsmuligheder. Vi kan se feltarbejde som ”refleksiv tilstand” og skal være opmærksom på, at indfaldsvinklen har betydning for bedømmelsen af relevans og dermed for de sammenhænge.

”Det er vigtig at gennemtænke, selvom det ikke altid er lige nemt bagefter, at afgøre, hvilke forskelle der har gjort en forskel”(Citat, Side7)

”Den antropologiske forskning retter sig således mod børns viden og handlinger, ikke mod repræsentation af deres perspektiver, for vi kommer aldrig så tæt på, at vi kan sige, vi deler deres erfaringer, eller ved, hvordan de tænker.”(Citat, Side 10)

Randy :-)

 

torsdag den 16. februar 2012




  Gakkende Gangarter fra Beth Juncker

Teksten forsøger at fortolke begrebet ”børnekultur” og hvordan det over hoved kan forenes med læreplanerne. De såkaldte 3 k´er – kultur for, med og af børn – de første to kategorier hænger sammen, bygger på det gamle børnekulturbegreb, som ser relationerne mellem børn og kultur som en indlærings – og socialiseringsprocess. Den sidste forudsætter, at børn er i kultur, selv er kulturskabende.

Efter Juncker dækker børns kultur et bredt register af udtryksformer, som bliver brugt til at skabe mening her og nu (f. x. at hoppe, balancere osv.) Hun beskriver den historiske udvikling og fortolker begrebet æstetik og i denne sammenhæng den store betydning af ”æstetiske mønstre”(æst. Udtryksformer i lyd, mimik, gestik), som at muliggøre det sociale sammenvær. Til at være med, at gøre en forskel er på en gang meningen og værdien.

Det er vigtigt, at vi kan give vores æst. kulturarv videre, fordi kulturelle udtryksformer er forudsætninger for et mere sensitiv og rationelt kompetencesæt. Mindre børn (0-6 år) erkender ikke i begreber, men i handlinger, de oplever som meningsfulde.

At nedlægge afgrænsning og udgrænsning af det æstetiske i forhold til børn skaffer børnekulturbegrebet ny og giver dermed mening til de 3 K´er og kan forenes med de nye læreplaner.

Fokusområde:

1. Citat: ” Uden kulturarv, et bredt og ubevidst register af kulturelle udtryksformer, der slår til, når situationen byder, bliver du aldrig den onkel, der altid huskes eller den tante, der gjorde en forskel. vi bærer på en kulturel arv af kropslige, rytmiske, metriske, lydlige, billedlige, bevægelsesmæssige – altså æstetiske – udtryksformer” Side 10
2. ”… vandre fra generation til generation. Det kræver flokke af aldersforskellige børn, hvor de ældste lærer videre til de yngre, og det kræver områder, der ikke konstant er under voksenovervågning og indgriben. De muligheder har vi fjernet og erstattet med institutioner, der er pædagogisk overvåget, og med grupper af børn i samme aldre. Det lærer man ikke nye kulturelle udtryksformer af!” Side 10

Jeg synes, det er to meget vigtige spørgsmål vi må stille os, hver eneste for sig selv...
Bruger vi selv nok tid til det ætiske(- udtryksformer), også til at "finde" vores indre barn? Kan vi sige om os selv, at vi investerer den tid, det kræver, til at videregive f. x. det "kulturelle arv" - også på en "barnligt - pjattet måde" , eller tvinger vi osselv og vores medmennesker alt for meget i vores travle verden, med alle de sucesskriterier? ...
HVAD mener i? Kender i situationer," hvor i ikke har tid til dette pjat nu.." ? Hvornår har i selv har haft det "rigtig - mega - sjovt" ?... :-)

Glæder mig til at høre fra jer..

Hilsen, Randy
 

onsdag den 8. februar 2012

Exempler VITS

Her kommer nogle eksempler (taget fra Anders And bladet), som jeg også har hørt i min praktikperiode - og som er lignende til dem, som vi fortællt os som børn... :-)

Lille Per:
- Bedstemor, hvor gammel er du?
- Uh, det har jeg glemt!                                                
- Hiv dine underbikser ned, så vi kan se!                    
- Nej, sådan må du ikke tale, Lille Per.                        
- Jamen, i mine underbukser står der fire til seks år....
Læreren: 
- Ole, hvorfor kommer du for sent?
Ole:
- Jeg så et skilt, hvor der stod:
SÆNK FARTEN!







To nordmand var på andejagt med deres jadthunde,
men havde ikke heldet med sig.
- Jeg tror, vi laver en fejl, sagde den ene.
- Hvad mener du? spurgte den anden.
- Vi kaster ikke hundene højt nok op!


- Tjener! Jeg bestilte rejesalat, men der er ikke en eneste reje i! 
- Tjeneren: Næh, men der jo heller ikke
hunde i hundekiks....

Stine: Hvad betyder "I don´t know", lærer?
Lærer Olesen: - Jeg ved det ikke!
Stine: - Og du skal forestille at være vores engelsklærer?
Disse exempler af vits er meget typiske og blev fortællt fra generation til generation, jeg genkender også nogen, i hvert fald er de lignende... :-)

Flere skal følge de kommende dage!!!

Bedste hilsener, Randy


tirsdag den 7. februar 2012


Børns legekultur - vitser

Jeg selv kan huske en række af de vittigheder, som vi fortællte hinanden som børn... Vi havde det rimeligt sjovt  og hyggeligt i skolen og alle prøvede, at fortælle den mest sjoveste vits.
Min far var også en store vitsfortæller :-) Jeg har haft en bog med vitser i som barn og indtil i dag griner jeg gerne over en god `joke`...

Jeg har mange børn i familien og de har store glæde i, at fortælle de nyeste vitser - det samme har jeg oplevet under praktikperioden ( SFO, 2.klasse) - hvem er bedst til at fortælle og hvem kender flest? :-)


At sidde sammen og fortælle sjove vittigheder og historier -og at grine sammen, skaber en hyggeligt og trykt stemmning - som er hjælpende til at skabe relationer i enhver form, efter min mening.

Snart følger der exempler... :-)

Hilsen, Randy

fredag den 3. februar 2012

Hej allesammen!

Nu er det så vidt...Min første "blog"... :-)

God fornøjelse, smil :-)

Randy