Modul livshistorie

Modul – Livshistorie

Aktivtitet 2 & 3

Planlægning/ forberedelse af forløb

Jeg har valgt anbragte børn mellem 10 – 18 som målgruppe, fordi jeg tror det er især i dette område en god hjælpemiddel til at finde sin identitet, finde ud af hvem jeg er og hvor jeg tilhører til. At arbejde med livshistorie kunne være en god måde, til at afklare nogle svære situationer barnet var/er påvirket af og dermed give muligheden til at bearbejde – og forarbejde det oplevede. Også den konkrete situation barnet befinder sig i kan spejles igennem den arbejdsform og dermed skabes en følelse af tryghed og tilhørighed, som ofte ellers mangler.

I forberedelse skal jeg/ pædagogen være bevidst over evt. traumer barnet kan have, der er sikkert sket en masse, før den kom i institutionen. Der skal indhentes informationer, så pædagogen kan reagere og opfange barnet i belastede situationer og hjælpe med at få en bedre forståelse af det eget liv. Selvfølgelig skal der psykologhjælp til, hvis der er for dybe problemer og en tæt sammenarbejde mellem de enkelte fagfolk er ønskeværdigt.

Jeg tor det er en god mulighed hvis pædagogen bruger sig af metoden narrativ interview – altid huske, at barnet/ fortælleren styrer sammentalen og historien - den er deres fortælling.
Og der er det heller ikke slemt, hvis tingene ikke hænger helt sammen og der er måske nogle ting som ikke passer. Måske er det i barnets erindring sådan – så skal vi ikke korrigere det med det samme – det har jo betydning for barne/brugeren.

For at kunne forstår og huske enkelte sammenhænge synes jeg er det altid en god ide til at besøge nogle vigtige steder sammen med barnet – lige efter alderen og ”psykisk tilstand” – tror jeg kan det være en stor hjælp til at sætte enkelte sammenhænge sammen.

Lige efter, hvad der skal fortælles i historien, synes jeg er det altid godt, hvis man kan benytte sig af billeder – og tilsætter dem sammen med lyde, musik eller stemmeoptagelser.
I denne her forløb tager vi billeder af de steder vi besøger sammen, reflekterer over dem(eller barnet / unge gør). Måske er der en bestemt sang eller melodi som har betydning for dem, så kan man brug denne. Der kan være nogle tegninger som man kan scanne ind – der findes ingen begrænsninger.

Det vigtigste er dog, at pædagogen er bevidst over sit ansvar og over den mulighed som ligger i denne form af pædagogisk arbejde.

Hvis jeg skulle arbejde med emnet i hensyn til dkk prøven, kunne PF være lignende:

" Hvad kan pædagogen gør for at hjælpe anbragte børn i deres identitesfindelse med hjælp af livshistorie som pæd. redskab?"


Adresser/links:

http://www.community.nsw.gov.au/docswr/_assets/main/documents/fostercare_lifestory_fact.pdf

http://www.socialpaedagogen.dk/da/Arkiv/2003/12-2003/Livshistorier%20som%20hjaelper.aspx

http://www.epos-amu.dk/grum/40624.pdf

http://www.fyldepennen.dk/tekster/17820

Her er nogle sider, som beskæftiger sig med emnet. Det sidste link synes jeg er meget interessant, fordi det er en side, hvor mennesker kan skrive e.l. deres livshistorie.