Gakkende Gangarter fra Beth Juncker

Teksten forsøger at fortolke begrebet ”børnekultur” og hvordan det over hoved kan forenes med læreplanerne. De såkaldte 3 k´er – kultur for, med og af børn – de første to kategorier hænger sammen, bygger på det gamle børnekulturbegreb, som ser relationerne mellem børn og kultur som en indlærings – og socialiseringsprocess. Den sidste forudsætter, at børn er i kultur, selv er kulturskabende.

Efter Juncker dækker børns kultur et bredt register af udtryksformer, som bliver brugt til at skabe mening her og nu (f. x. at hoppe, balancere osv.) Hun beskriver den historiske udvikling og fortolker begrebet æstetik og i denne sammenhæng den store betydning af ”æstetiske mønstre”(æst. Udtryksformer i lyd, mimik, gestik), som at muliggøre det sociale sammenvær. Til at være med, at gøre en forskel er på en gang meningen og værdien.

Det er vigtigt, at vi kan give vores æst. kulturarv videre, fordi kulturelle udtryksformer er forudsætninger for et mere sensitiv og rationelt kompetencesæt. Mindre børn (0-6 år) erkender ikke i begreber, men i handlinger, de oplever som meningsfulde.

At nedlægge afgrænsning og udgrænsning af det æstetiske i forhold til børn skaffer børnekulturbegrebet ny og giver dermed mening til de 3 K´er og kan forenes med de nye læreplaner.

Fokusområde:

1. Citat: ” Uden kulturarv, et bredt og ubevidst register af kulturelle udtryksformer, der slår til, når situationen byder, bliver du aldrig den onkel, der altid huskes eller den tante, der gjorde en forskel. vi bærer på en kulturel arv af kropslige, rytmiske, metriske, lydlige, billedlige, bevægelsesmæssige – altså æstetiske – udtryksformer” Side 10
2. ”… vandre fra generation til generation. Det kræver flokke af aldersforskellige børn, hvor de ældste lærer videre til de yngre, og det kræver områder, der ikke konstant er under voksenovervågning og indgriben. De muligheder har vi fjernet og erstattet med institutioner, der er pædagogisk overvåget, og med grupper af børn i samme aldre. Det lærer man ikke nye kulturelle udtryksformer af!” Side 10

Jeg synes, det er to meget vigtige spørgsmål vi må stille os, hver eneste for sig selv...
Bruger vi selv nok tid til det ætiske(- udtryksformer), også til at "finde" vores indre barn? Kan vi sige om os selv, at vi investerer den tid, det kræver, til at videregive f. x. det "kulturelle arv" - også på en "barnligt - pjattet måde" , eller tvinger vi osselv og vores medmennesker alt for meget i vores travle verden, med alle de sucesskriterier? ...
HVAD mener i? Kender i situationer," hvor i ikke har tid til dette pjat nu.." ? Hvornår har i selv har haft det "rigtig - mega - sjovt" ?... :-)

Glæder mig til at høre fra jer..

Hilsen, Randy