Modul 4 livshistorie

 

Resume om:

”Livshistorie som genre – i pædagogisk arbejde” (af Mogens Sørensen)

Teksten handler om at belyse muligheden til at arbejde med livshistorie i den pædagogiske praksis, hvilke faktorer er afgørende og ikke til sidst beskriver Sørensen hvad begrebet ”livshistorie” betyder.
Livshistorier er fortællinger af fortællerens eget liv, om sammenhængende handlingsforløb med en start, midte og en slutning og ”hvordan noget gik til”, altså en handlingsforløb i tid.(Mogensen,2007,s.270 -272)
Efter Marianne Horsdal findes der tre aspekter som tilsammen skaber livsfortællingen:
1. Udvælgelse af fortællingens handlinger(Selektion)
2.Tilskrivning af værdi eller betydning(hierarkisering)
3. Begivenhedernes rækkefølge
Det vil mene at det er fortælleren selv, som bestemmer hvad der skal med i historien og hvad ikke, og hvilken betydning og værdi de enkelte hændelser har – og dermed afgør hvad der årsag til hvad. Med disse sammenhænge bliver der konstrueret en rød tråd og dermed skabt muligheden til at søge mening og identitet i fortællerens livshistorie og dermed støtte barnets/brugerens personlige dannelsesproces og mulighed til selvreflektion.(s.276-278)

Fokuspoint :

”Pædagogens opgave er at tage udgangspunkt i det, der opleves som meningsfuldt og til at støtte barnets/brugerens bestræbelser på at skabe det gode liv ud fra deres præmisser.”(s.280)

I livshistorien er udgangspunktet det faktisk levede liv, med indhold og form som i fiktive fortællinger og dermed blev det til et ny ord som kalder sig faktion.

I arbejdet med livshistorie skal pædagogen altid være bevidst om at der er en tæt sammenhæng mellem det pædagogiske og terapeutiske felt og derfor er det vigtigt at ”pædagogen fastholder perspektivet som søgen efter sammenhæng og mening frem for diagnose og behandling.”(s.281)
Og i denne sammenhæng er ”det pædagogiske mål en form for fremtidsvision,(...) hvor fortælleren undervejs bliver mere og mere bevidst over sine egne værdier og ønske(...)
Og dermed søger at synliggøre og fastholde det, der giver mening for fortælleren.”(s. 282-283)

 

Retorik/mundtlig formidling

                                                       Hej allesammen!

Her er min video, som jeg har optaget flere gange ;-) Håber i kan følge mig... 

Mange hilsner, 

Randy

Tekst 2

Unge og online sociale netværk : En neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser

 

At praktisere venskab er en naturaliseret del af danske unges brug af sociale netværkssider, og i første analysetema analyseres de centrale medierede handlinger, som brugerne – ofte helt per automatik – udfører for at danne eller vedligeholde sociale relationer. Her diskuteres det bl.a., hvad der karakteriserer et venskab på nettet, og hvordan de unges brug af SNS’er er med til at ændre den klassiske forståelse af venskabsbegrebet. I andet analysetema undersøges en helt særlige kommunikationsform, som har vist sig at eksistere imellem bedste venner eller veninder på sociale netværkssider. Her er de unges sprog præget af en decideret kærlighedsdiskurs, og sætningen ”Jeg elsker dig” optræder jævnligt i deres kommunikation. Det diskuteres, hvilke forskellige funktioner denne ’følelseskommunikation’ har, og hvad det betyder, at den ofte er offentlig tilgængelig eller strategisk synligt placeret på de unges profiler. I forlængelse heraf argumenteres der bl.a. for, at de unge brugere i kraft af deres følelseskommunikative handlinger bliver medkonstruktører af hinandens identitet, som i afhandlingen karakteriseres som en ’open source’ netværksidentitet. I sidste analysetema undersøges det, hvorledes unge håndterer de ubehagelige oplevelser, som de indimellem har, når de anvender sociale netværkssider og internettet generelt. Her tages der udgangspunkt i, hvordan de unge selv oplever og omtaler de risici, der kan være forbundet med deres SNS-brug, og hvilke strategier de benytter for at navigere imellem de

Resume:

 

I denne afhandling af Malene - Charlotte - Larsen udforskes brugen af sociale netværkssider af danske børn og unge i alderen 12-18 år. Hovedformålet er at opnå en forståelse af hvilke betydninger disse sider har for det unges sociale og individuelle liv.

At praktisere venskab er et stor emne - at danne og vedligeholde sociale relationer sker ofte automatisk. I et andet analysetema undersøges der en særlig kommunikationsform imellem bedste venner på sociale netværkssider, som "jeg elsker dig" - her bliver den kaldt "følelseskommunikation".

Der diskuteres at de unge bliver medkonstruktører af hinandens identitet - en ´open source`netværksidentitet. Og som sidste point undersøges der hvordan der bliver oplevet de risici der kan være forbundet med brugen af sociale netværkssider.

 

Mine fokusområder:

 

Citat 1: "Her diskuteres det bl.a., hvad der karakteriserer et venskab på nettet, og hvordan de unges brug af SNS’er er med til at ændre den klassiske forståelse af venskabsbegrebet."

 

Hvad mener I til dette? Har venskabsbegrebet vikelig forændret sig eller har det bare flyttet/ udvidet  sig på forskellige nivauer?

 

Citat 2: "Analysen viser, hvordan unge befinder sig i et spændingsfelt imellem deres egne konkrete og lokale oplevelser og de offentlige diskurser, som omgiver deres brug af nye medier. I forlængelse af dette argumenteres der for, at unge har et behov for, at deres lokale (og oftest positive) oplevelser bliver forstået og taget seriøst"

 

Jeg synes at sætningen og dermed analysen står for sig selv... Hvad mener I?

 

 

 

Resume af tekst 1

Emma Gad - "Takt og tone"

 

 

Emma Gad skriver om udviklingen af den travle hverdag, at vi tilbringer kun meget lidt tid i vores eget hjem og vores omgangstone med hinanden, hvad hun er lidt bekymret over. Teksten handler om hvordan omgangsformer i forhold til telfonering burde være - hvad betyder høflighed og anstand i denne sammenhæng og hvordan tiden har ændret sig? Det sjøv  i det er at emma Gad allerede har skrevet teksten i starten af 1900- tallet...

 

Mine fokusområder er:

 

Citat 1: "Sammen med en opfindselse, der breder sig hurtigt i befolkningen, opstår der former for den brug, som først lidt efter lidt vender indpas og derfor trænger stadig at indskærpes."

 

Citat 2:"Lad dem ikke helt beherske af deres telefon, men sæt den ud af virksomhed under et måltid og under vigtig samtale..."

 

Hun snakker om en almindelig, gammel telefon men alligevel kunne hun beskrive vores nutid.
Vi har nok alle oplevet den ene eller anden situation hvor vores modpartner fik et opkald imens vi var i samtale e.l.. Hvor børnene ikke ligger telefonen til side når man egentlig vil spise osv.

Hvorfor er noget aktuelt som ligger 100 år tilbage? Hvad mener i?

Hilsen,

Randy

 

 

 

 

 

 

 

 





Traditioner i forandring Aktivitet 1

Hvad gør folk, når de taler i mobiltelefoner? Iagttagelse af hvordan mobiltelefonen indgår i hverdagen for din målgruppe (Børn, unge, brugere – men også dig selv og dine omgivelser)

Jeg har iagttaget folk i forskellige situationer sammen med deres mobiltelefoner i vores hverdag fx i byen, når vi handler, i bussen, i et møde, hjemme osv. og selvom jeg har lagt mærke til det før, var jeg lidt overrasket over resultatet. Mobil/smartfones er blevet til en fast del i vores liv, den bliver ikke kun brugt til kommunikation, men også meget til vores underholdelse og information.
Der er i hvert fald en forskel mellem ældre og yngre grupper, men i begge grupper kan det selvføgelig også være omvendt.
Når folk fx tager telefonen siger de fleste af den ældre generation deres navn:" Hej, det er...", hvorimod mange børn og unge svarer kort med "Hej?!" eller "Ja?!". Men det er ligesom sagt også flere ældre som gør og omvendt.
Når børn / unge taler i telefonen unskylder de sig mange gange ikke over for modparten, de svarer bare når den ringer eller sms ´er - her kunne jeg se en tydeligt forskel til ældre medborger. Den unge generation er vokset op med dette, de kender det ikke anderledes - men burde disse former ikke videregives? Telefonen er blevet til en hverdagsgenstand, mange gange tænker man slet ikke over handlingen og brugen, alle har deres smartfone i hånden uden at realiser hvad der forgår rundt om en... Hvad har vi gjørt før i tiden fx imens vi ventede på bussen?
Mange hilsner,
Randy

1.2. Lyt til konteksten

1.2.

Iagttag og fortæl om menneskers kommunikation i forskellige sammenhænge - i bussen, på cafeer, på arbejdet og i familien.

Det er overvældende spændende, hvis man ligger "bevidst" mærk til menneskers kommunikation. Afhængige af, om det er mere private eller arbejdsmæssige forhold er kommunikation meget forskellig.  Communicare" (lat.), at dele med nogen, at gøre fælles - det er det, hvad vi kan iagttage.

Alt er kommunikation, vi kommuniker hele tiden med os selv - i vores "indre" og med vores omverden, alle dem, som vi møder.

Om det er faglige diskussioner med kollegaer, hyggesnak med venner eller konflikter i familien, alle prøver at gøre deres "indre udtryk" til "ydre udtryk" og dele det med nogen. I situationer, hvor mange mennesker er på lidt plads(f. x. i bussen), kan man tydeligt se, at der bliver ofte brugt det "non - verbale" sprog, som mimik og gestik, så det bliver ikke så nemt for "uvedkommende" medhører, til at afkode budskabet. Det samme gælder i en mindre form på cafeer o.l., der, hvor mennesker ikke ville have, at andre lytter med, bliver der brugt non verbale midler.

Et andet fænomen, som jeg lagde mærke til, er en kommunikationsform med de såkaldte "nye medier". Næsten i alle ventesituationer, ved busstopskiltet, i cafeen eller i toget bliver der kommunikeret over mobiltelefonen, "smartfone” gøre det nemt at lige opdater sin status på en social platform og lige "snakke" lidt med vennerne - dele det med nogen...

Når man kender konteksten, er det meget nemmere, at efterføle og forstår sammenhænge og reagere efterfølgende. Især i det pædagogiske område er det vigtig, fordi "konteksten udgør dybdeniveau, fordi den tilbyder mening" (Susanne Idun Mørch(2008), Kommunikationskultur, s.10,l.20)

Risikoen for misforståelser bliver mindre og en bedre forståelse for den andens livsverden, kan hjælpe til at tolke forskellige personer og adfærd og tager hensyn på dette. Det er altså udgørende, at man som pædagog er bevidst over kontekstens mening - fordi den har "stor betydning for, hvordan man udtrykker sig, og for, hvordan det, man udtrykker, opfattes af en anden" (Susanne Idun Mørch(2008), Kommunikationskultur, s.11,l.11/12).

Jeg kan altså meget bedre indgår i/på personens/brugerens behov og forestillinger, hvis jeg kender til konteksten og tager hensyn på dette.

Bedste hilsner, Randy

Sæt fokus på kommunikationen i dine omgivelser

1-1 :
Et eksempel  for postiv kommunikation er følgende: En pige, 9 år, havde det svært i klassen, hun blev ikke drillet, men var ikke rigtig "med".. Hun er meget impulsiv og når hun glæder sig kan hun ikke sprogliggøre det. Vi aftalte sammen med pigen, at vi forklarer det til de andre. Efter vi havdet snakket sammen i gruppen, blev der mere lyttet til hendes indirekte - direkte budskaber og til hendes  non- verbale sprog - hun følte sig forstået. Efterfølgende gik det meget stærkt, at hun blev en del af gruppen og at hun blev opbakket og støttet af de andre.

I dette tildfæld blev "støjet" fjernet, idet børnene fik en bedre forståelse af situationen.Det muliggjorte, at børnene kunne indgå i relationer og en bedre afkodning. Afsenderen og modtageren kunne udveksle deres budskab igen med hinanden og forme deres indtryk til udtryk.

Et eksempel til negativ kommunikation er følgende:
En dreng, 5 år, gå en tur sammen med mormor, bror og farbror... Ham kommer glad løbende over til sin mormor og siger:"Se, se, mormor...Jeg har plukket nogle blomster til dig! -Mormor, seeee..." Men mormoren tager ikke imod blomsterne, fordi hun er lige optaget af en samtale..."Vi kan plukke blomster senere", siger hun...Drengen ser skuffet ad hende og smider blomsterne på jorden....

Hun er optaget, der er støj på linjen og drengens indtryk kan ikke blive til udtryk. Hun modtager ikke den budskab ham prøver at sende til hende og hvor vigtig det er for ham....

Jeg har iaggtaget mange eksempler for kommunikation, hvor der opstår misforstelser og hvor buskabet bliver forstyrret... Mange mennesker har glemt, hvordan det er at lytte til hinanden, fordi der er så mange  ting omkring os, hvor vi skal ligge fokus på. Mennesker er tit ikke bevidste over deres medmennesker og kan ikke afkode det non- verbale sprog. Vi skal være mere opmærksom på vores egen og andres følelser...